Hemivertebrae er en lidelse, hvor hunden har misdannede ryghvirvler. Det er en medfødt fejudvikling af rygsøjlens hvirvler. Lidelsen ses primært hos de kortsnudede hunderacer, især racer med proptrækkerhale. De misdannede hvirvler er mindre end de normale ryghvirvler, og kan skabe skævheder i rygsøjlen.
Svær grad hemivertebrae kan give anledning til instabilitet i rygsøjlen, og følgerne heraf kan forårsage tryk på rygmarv og nerver med smerte, halthed og lammelser til følge.
De fleste hunde med mild grad hemivertebrae kan leve et helt liv med tilstanden uden at få problemer.
Hemivertebrae er en racedisponeret lidelse, som kan ramme alle hunde med misdannet skruehale/proptrækkerhale. Hvilket betyder, at to raske forældre stadig kan få hvalpe med hemivertebrae.
Som opdrætter kan man ikke garantere hemivertebrae frie hvalpe, men ved kun at avle på sunde hunde, kan man gøre sit bedste i at mindske fremkomsten.
© 2019 - 2024 loveofbeasts.dk