Kennel Love of Beasts
Pasning


Pasning

PÅ TUR

Sørg for at anskaffe en god sele til din nye hund. Selen belaster hals, rygsøjle og strubehoved betydeligt mindre, når I er ude og gå.

Hvis hunden føres i halsbånd og der bliver rykket i halsen, udsættes den for skader og smerter via nerverne i nakken og halsen. Hundens nakkehvirvler bliver forskubbet og beskadiget, og det giver stærke smerter i nakke, hoved og ned langs ryglinien.


Vi anbefaler til BT: DOG Copenhagen Comfort Walk Pro/Air, som er behagelige og ergonomiske seler af høj kvalitet, der giver hunden den korrekte støtte.

Vi anbefaler til Chihuahua: ‘Step-in’ seler, som f.eks. Hunter Hilo og DOG Copenhagen Comfort Walk Go, som giver god støtte til den lille hund.

Vi anbefaler ikke Julius K9 eller lignende seler.


FODRING

Når hvalpen flytter hjemmefra bør den tilbydes hvalpefoder 3 gange dagligt indtil 12 - 16 ugers alderen. Herefter kan man nøjes med 2 måltider pr. dag.

Når hvalpen er 10 - 11 måneder gammel skal man begynde at skifte til voksenfoder.

Ved valg af størrelse af foder- og vandskåle anbefaler vi, min. 400 ml til Chihuahua og min. 700 ml til Boston Terrier.


LOPPER & FLÅTER

Vi anbefaler at bruge Frontline Combo Vet eller Bayvantic mod lopper og flåter.

Bayvantic må bruges fra hunden er 7 uger/1,5 kg.

Frontline må bruges fra hunden er 8 uger/2 kg.

Fælles for produkterne er, at de bør gives hver 4. uge i hele hundens levetid for at forbygge insektangreb.


VACCINATION

Hvalpen skal revaccineres, når den er 12 og 16 uger gammel. Derudover skal den til årlig sundhedstjek og vaccineres, når den fylder 1 år. Herefter anbefaler vi, at hunden bliver tilset af dyrlægen og vaccineret mindst hvert andet år.

 

FORSIKRING

Som hundeejer skal man have den lovpligtige ansvarsforsikring til sin hund.

Derudover anbefaler vi at købe en sygeforsikring, så hunden er dækket, hvis den bliver syg eller kommer til skade.

Vi anbefaler Agria Dyreforsikring. Ved køb af forsikring inden hvalpen er 4 måneder, kan man få 'Agria Altid Hunderaceforsikring' som er en skræddersyet hundeforsikring som indeholder:

  • Sygeforsikring
  • Ansvarsforsikring


Forsikringen dækker også:

  • Receptpligtig medicin og genoptræning
  • Rygsygdomme fx. diskusprolaps
  • Albue- & hofteledssygdomme
  • Patellaluksation, short ulna, korsbånd- og meniskskader
  • Tilbageholdte mælketænder & fejlbid
  • Skjulte og medfødte fejl